"sang giver glæde, korsang giver livsglæde"
Rødding Egnskor er en forening, og er medlem af Danske Folkekor.
Vi er et firestemmigt amatørkor, som tilstræber et højt kvalitetsniveau.
Et gammelt mundheld siger, at "kun glade mennesker synger", og glæden og kærligheden til at synge i fællesskab fra specielt den danske sangskat er kendetegnende for Rødding Egnskor.
Vi øver hver onsdag aften på Rødding Højskole fra første onsdag i september til maj, hvor sæsonen sluttes med en forårskoncert.
Vi synger hvert år flere kirkekoncerter, samt på plejehjem, i foreninger og i andre sammenhænge.
I det omfang det ønskes, at koret medvirker ved fester, f. eks. runde fødselsdage, sølv- og guldbryllupper, er vi altid parate.
Koret arrangerer forårskoncerter på Rødding Højskole, og traditionelt arrangerer Rødding Højskole og Rødding Frimenighed julekoncert for koret i Rødding.
Fællesskab
Dirigent
Elise Holst Pedersen
6510 Gram
Mobil
mail: ehpedersen@gmail.com
Elise er uddannet korleder ved Løgumkloster Kirkemusikskole og har været leder af Gredstedbro Egnskor og Sognekoret i Gram.
Eise er ansat som kirkesanger og -tjener ved Gram og Fole kirker.
Fra 2024 er Elise dirigent i Rødding Egnskor.
Korets start 1948
Til Rødding Højskoles 100 års jubilæum i 1944 organiserede musiklærer Inger Margrethe Hansen personalet, pigerne i køkkenet og karlene i marken (dengang drev højskolen landbrug ved siden af højskoledriften), i et lille kor, som sang ved den festlige begivenhed.
Koret kom dog først rigtigt i gang i 1948 på højskolelærer Mette Fog Petersens initiativ, og højskolens musiklærer, organist Marie Mikkelsen, blev korets dirigent.
Derfor regnes Rødding Egnskor 1948 som sit fødselsår.
Koret havde 20 deltagere, og man blev kun optaget, hvis man havde et sikkert nodekendskab - man fik nemlig udleveret noder og skulle forberede sig hjemme, således at man ikke skulle spilde tid med at indøve de enkelte stemmer på Øveaftenerne, men kunne gå direkte til at øve værkerne sammen.
Repertoiret spændte vidt - fra klassisk musik (Bach, Haydn, Schubert, Brahms m.fl) over ældre og nyere kirkemusik til ældre og nyere folkelige sange, og koret fik tit indbydelse til at synge i kirker og forsamlingshuse.
Korets første valgte formand var Ejner Petersen, Tornumgård, som var med i koret fra starten og til sin død i 1992, og han gjorde en stor indsats for sangen på Rødding-egnen.
En anden veteran var kirkesanger og organist Hans Nissen Friis, som også var med alle årene og indtil få år før sin død i 2005.
Koret har gennem årene haft 7 dirigenter, som hver især har haft stor betydning for korets udvikling.
Organist i frimenighedskirken Annemarie Holm overtog dirigentposten i 2005 efter Bente Dahl, der i 2005 blev valgt til folketinget for Det Radikale Venstre og dermed ophørte efter 11 gode år med koret.
Efter 12 år som dirigent for koret valgte Annemarie Holm i 2017 at fratræde som dirigent.
Efter 7 år som korleder fratrådte Ramunas Styra i 2024 af heldbredsmæsige årsager.
Ny dirigent fra 2024 er Elise Holst Pedersen.
Sekretær
Betina Bahne Jørgensen
Tlf. 61 31 35 15
Mail: betinabahne@icloud.com
Næstformand
Karen Bertelsen
Tlf. 25 17 51 39
mail: rudyhund@bbsyd.dk
Bestyrelsesmedlem
Birte Rasmussen
Tlf. 23 64 92 40
Mail: birteogufferasmussen@gmail.com
Egnskorets vedtægter